søndag den 24. januar 2016

d. 24/1-16

I dag var vi på farmers-marked i Adelaide. Det er kæmpe stort, der er over 100 boder og ca. 5000 mennesker besøger det. Det er grøntsager, frugter, mælke-produkter, æg, kød, fisk og så er der forskellige mad-boder. Australierne er meget glade for tærter og indbagte ting, så dem kunne man få en masse forskellige af.

I vores bod solgte vi: figner, nektariner, ferskner, salat, auberginer, squash, squash blomster, grønne peberfrugter, chili og vin. Vi solgte næsten det hele og hvad der ikke blev solgt byttede Annemarie for brød, gulerødder etc. nogle af de ting, vi ikke har på gården. Alle de forskellige boder går rundt og bytter med hinanden og de kender allesammen hinanden.

Næste weekend skal vi på farmers-marked i Gawler. Det er det første nogensinde i Gawler, så det bliver formentlig ret stort, med en del mennesker. Der bliver dog kun omkring 30 boder, men Annemarie og Graham er ret sikre på at der nok skal komme mange mennesker.

I morgen står den på figenplukning og så skal alt den frugt der ikke var god nok til at blive solgt på marked, tørres. De har et kæmpe special lavet tørreskab, så det skal nok blive spændende.

Under er der lidt billeder af fuldmånen der var forleden også nogle fra markedet.









23/1-16

I dag har jeg lært at plukke figner, det er faktisk rigtig svært. Man går inde under et net der er lagt hen over figentræet for at beskytte frugterne fra fuglene, så skal man hen og føle på de figner der ser klare ud og hvis de er helt bløde skal man plukke dem. Det er super svært fordi deres skal revner nemt og de får ”blå mærker” super nemt, derudover kommer det en saft fra stilken på fignen, som ligner mælk, som kan være meget irriterende på huden. Bladene har den samme ”mælk” i sig, så man skal passe på dem også. Annemarie fortalte at hun har haft nogle woofers som har fået et kraftigt eksem op og ned ad armene pga. ”figenmælken”.

Derefter sorterede jeg nektariner og figner, fordi vi skal på marked i morgen og det er kun de flottes frugter vi kan sælge. Størstedelen af fignerne er faktisk ikke pæne nok til at sælge på markedet, så størstedelen af dem bliver tørret og ellers bliver der lavet marmelade af dem.

I morgen skal jeg med på marked i Gawler og sælge alt frugten, så det bliver spændende. Vi køre kl. 6.15 for at stille det hele op og gør klar til at markedet åbner kl. 9. Jeg glæder mig rigtig meget og jeg har fået lov til også at gå lidt rundt og se det.


De er alle sammen så søde herned og imødekommende. Jeg tror virkelig ikke man kan finde en befolkning der er mere venlige en Australierne. De siger hele tiden ”sorry”, ”please”, ”thank you” etc. Og de vil virkelig gå langt for at hjælpe dig. Det er virkelig rart.

køkkenhaven:







                                                            ude foran mit værelse
                                                                     Mit værelse

                                                      udenfor woofer huset, fælles areal

                                            De små omplantede figentræer der bliver solgt




fredag den 22. januar 2016

22/1-16

I dag startede dagen med morgenmad kl. 7.30, de andre startede kl. 6.30, men de syntes jeg skulle have lov at sove længe. Det var egentlig lidt lige meget jeg vågnede alligevel kl. 6 pga. varmen. Inden morgenmad fik jeg så lige pakket ud og så gik jeg ud og hjalp lidt til. Der er 2 andre woofers: det er et par fra Tyskland på omkring 40 år, de er super søde og imødekommende.

Jeg startede dagen med at omplante figentræer. De klipper nogle grene af fra de forskellige sorter, putter dem i sand, vander og plejer dem og så begynder grenen at skyde. Derefter omplanter vi dem i små sorte sække med rigtig jord og så bliver de solgt på marked.

Herefter hjalp jeg Graham med at plukke lidt forskellig frugt, ikke så meget. Vi plukkede nogle klementintræer, hvor klementinerne havde haft en dårlig sæson i år, så de var meget små og syrlige og var begyndt at blive grønne igen. Træet var begyndt at lave små nye blade, derfor var det vigtigt vi fik plukket alle klementinerne så træet ikke skulle bruge ressourcer på dem. Da de ikke er så gode laver vi nok noget juice af dem. Derudover plukkede vi nogle små druer og en blomme-lignende frugt som jeg ikke helt ved hvad er.

Vi fik en super lækker frokost, med en masse friske grøntsager fra køkkenhaven og kogte æg fra hønsegården. Her på gården er genbrug en stor ting, så der er f.eks. et kompost toilet som ikke bruger vand, men egentlig bare er et hul ned til en kæmpe tank, hvor man bruger savsmuld til at ”skylle ud”. Tanken bliver tømt 1 gang om året. Det fungere faktisk helt fint, det lugter slet ikke, som man ellers skulle tro. Vandet fra brusebadene bliver også kørt i gennem noget rensefilter og derefter vander de planterne med det. De samler regnvand fra taget og har solceller på taget.


Jeg har fået et fint værelse helt for mig selv med 2 køjesenge, et skrivebord og et lille skab. Det er meget varmt om natten men jeg har en vifte og Annemarie lærte mig et smart trick i går: man tager et viskestykke, gør det vådt, vrider det og lægger det over ens ben. Det fungere virkelig godt og gjorde faktisk at jeg kunne falde i søvn ret hurtigt.

onsdag den 20. januar 2016

D. 21/1-16

Så er jeg landet på gården. Her er kæmpe stort, men super hyggeligt. Graham og Annemarie - dem jeg bor hos -  er så søde og rare, men det syntes jeg nu alle Australier er indtil videre. I toget på vej her ud mødte jeg en 77 årig gammel dame, så vi sad og talte om alt muligt. Hun har rejst rundt i Europa og syntes det var så spændende at jeg var her, hun var lige ved at tage mig hjem til hendes søster. Vi skal til at i gang med frokost, så jeg smutter nu :)

Dag 1

Så er jeg endelig landet i Adelaide og har lige tjekket ind på motellet. Receptionisten syntes det var synd for mig at jeg skulle gå lidt til det rum der var reserveret til mig, så er nu blev opgraderet til et værelse med 3 enlige senge, master-bedroom, sofa-arrangement, spisebord og kæmpe badekar. Man kan dog stadig godt mærke det bare er et motel....
Jeg startede turen ud i CPH lufthavn,  hvor jeg skulle ud til gate C39, tvivler på man kan komme længere ud end det så der var en lille gåtur ud til den. Blev dog en smule urolig da 2 brandmænd kom løbende ind til min gate, meeeeen jeg landede trygt i Dubai, dog med lidt forsinkelser. Flyets kæmpe vinger skulle af-ises med noget orange kemikalie og så var der en passager der ikke var dukket op, men hans bagage var tjekket ind, så derfor skulle de ned og lede hele lastrummet igennem for at finde den. Vi blev ca. 30 min forsinket. Det var et fantastisk fly, gode brede sæder, lækkert tv med en masse film, serier, spil, cd og radio. Aftensmaden var ikke særlig spændende, men det er fly-mad jo aldrig rigtigt.
Da jeg landede i Dubai gik jeg direkte til Gaten, da jeg skulle med tog ud til den og gå et pænt stykke. Det passede nu meget fint med at de var begyndt at tage folk ind i et lukket venteområde hvor de lige skulle tjekke end håndbagage igen, igen...
Vi landede før tid i Adelaide, men security gik nu meeeget langsomt.
Jeg sidder nu på mit motel, er på vej i bad og så i seng, da jeg har en lang dag forude i morgen, med en meget tung taske.
Her er lidt billeder fra en meget smuk flyvetur og noget meget kedeligt fly-mad: